wait for iiit

Review af Røde Kors Genbrugsbutik

Review af Røde Kors genbrugsbutik Århus

om genbrugsbutikken Krydsfelt

Følgende opslag er et review af Krydsfelt, som er en fysisk genbrugsbutik lavet i Aarhus lavet i samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Ungdommens Røde Kors Aarhus. Butikken er lavet med et formål om at tiltrække unge, da der er mange velgørenhedsgenbrugsbutikker, som er styret af ældre og har dermed også svært ved at fange de unge. Mange synes det kan være uoverskueligt at handle i genbrugsbutikker, da der ofte er rodet. Krydsfelt har indrettet sig efter, at det skal ligne en hvilken som helst anden butik hvor det er let at danne sig et overblik.

Review

Vi har besøgt butikken og vi synes den giver et nyt pust til de fysiske velgørenhedsgenbrugsbutikker – der er flotte farver på væggene, tøjet hænger i kategorier og ser flot og overskueligt ud. Endvidere er personalet i krydsfelt imødekommende unge frivillige. De frivillige står både for at sortere og sælge tøjet og derfor bærer butikkens udvalg præg af hvad de unge synes er fedt. Der er flere og flere unge der går op i genbrug og derfor er det også vigtigt at de fysiske afspejler de unge og nytænker konstant. Dette gør krydsfelt i den grad – de har de unge med i hver tanke lige fra indretning til studievenlige priser.

Krydsfelt har meget forskelligt tøj både til mænd og kvinder – så der er noget til enhver smag. Hvis man kigger godt efter kan man også være heldig at finde tøj fra high end brands, som ikke koster alverden. Derudover er det også muligt at finde tøj af høj kvalitet – så som læderjakker, pæne skjorter mm. Det også nævnes at Krydsfelt gør det hyggeligt for dig som kunde at besøge butikken, da de har kaffe på kanden og der er lavet plads til at man kan sidde og læse en bog eller lave lektier hvis man har lyst til det.

Krydsfelt er altså en hyggelig genbrugsbutik med ungt frivilligt personale, tøj til enhver smag og flair for mode. Endelig giver vi Krydsfelt 4/5 stjerner, da de har en masse godt at byde på, men det er dog stadig en lille butik med et begrænset udvalg.

Det er altså en stor anbefaling herfra at tage et smut ned forbi Krydsfelt på Nørre Allé 30, 8000 Aarhus

Summary
Review Date
Reviewed Item
Krydsfelt
Author Rating
41star1star1star1stargray
Product Name
Krydsfelt
Price
DKK 0
Product Availability
Available in Stock