wait for iiit

Overforbrug

Overforbrug

Vidste du at vi i Danmark ligger som nummer 18 på listen over mest forbrugende lande?

Hvis alle havde det samme overforbrug, som vi har i Danmark, skulle vi have 4 jordkloder. Dette er tankevækkende og understreger endnu mere hvor vigtigt det er at vi som forbrugere tænker os om! Naturen skal tænkes ind i vores forbrug og dette skal ALLE, virksomheder såvel som den private forbruger blive bedre til. Vi kan ikke gå og vente på at andre gør det for os. Det kan godt være at én bevidst forbruger ikke gør en stor forskel MEN hvis de fleste tænker og handler mere bæredygtigt i deres hverdag, vil det få fantastiske resultater for vores jord.

overforbrug overforbrug

Vi står midt i en naturkrise. Vi overfisker verdens fiskebestande. Vi fælder regnskovene og udpiner klodens landbrugsjord. Vi presser verdens vandressourcer og udleder for meget CO2, så kloden får hedeslag. Overforbruget presser simpelthen naturen og dyrene mere, end Jorden kan klare – Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfonden.

Vi har allerede opbrugt vores ressourcer for 2020, det vil sige at vi er i minus resten af året! Dog har der grundet Covid-19 været et sænket forbrug verden over og det gør at “Eart Overshoot Day”, som er den dag hvor verdens befolkning har opbrugt jordens ressourcer, ligger senere end den plejer – hvilket er positivt. Dog er dette grundet verdenens “lockdowns” og det har derfor ikke været muligt for forbrugeren at forbruge ligeså meget på samme måde som normalt. Nedenfor vises en oversigt over Earth Overshoot Day fra 1970-2020:

Man kan altså her se at dagen bliver overtrådt tidligere og tidligere på året fra 1970-2018.

 

overforbrug

Tøjindustrien miljø – en af de største syndere

En af de helt store syndere i vores overforbrugssamfund er tøjindustrien. Vi køber mere end vi har brug for, og der er kommet en “smid-ud-kultur”, hvor man smider ud selvom tøjet stadig er helt nyt. Dette sker fordi priserne på fast-fashion tøj er så lave, at det lige så godt kan betale sig at smide tøjet ud. Lucy Siegle fortæller i den nedenstående video bl.a. om hvordan fastfashion er på mode og hvordan tøjindustrien omfagner og skaber mikrotrends, som kort tid efter bliver “umoderne” og derfor opfordrer folk til at gå ud at købe nyt tøj, der er in. Endvidere taler Lucy Siegle om den supply chain der er i tøjindustrien og hvordan der ikke oplyses om selve de mennesker som producerer tøjet. Dette er alle meget vigtige informationer som den enkelte forbruger ikke tænker over, da der ikke oplyses om det. En vigtig pointe som Siegle også kommer med er, at nogle af de rigeste mennesker i verden har med fast-fashion at gøre og det er derfor vigtigt at forholde sig til hvor deres motivation til at opretholde fastfashion kommer fra.

Tøjindustriens effekt på miljøet

Vidste du at:
  • Tøjindustrien udleder 10% af den globale udledning af drivhusgasser. Tøjindustrien er altså mere klimabelastende end hele den internationale flytrafik og shippingindustri tilsammen!
  • Tøjindustrien udleder 1.4 millon trillion stykker plast ud i havene.
  • Bomuldsplanter, som er et af de mest anvendte materialer i tøjindustrien, kræver store mængder vand. Derfor får markerne ofte vand fra nærliggende søer eller vandløb, og det kan betyde, at søerne tørrer ud.

 

Siegle porienterer også følgende “Do not buy anything unless you can guarantee yourself that you are going to wear it 30 times.” Dette er et råd, som vi alle burde følge for at undgå fastfashion og “smid-ud-kulturen”. Modebranchen udleder ca. 10% af den globale kulstofemission og næsten 20% af spildevandet. Og mens miljøpåvirkningen af ​​flyvning nu er velkendt, suger mode mere energi end både luftfart og skibsfart tilsammen. Dette er vores såvel som tøjindustriens problem og dermed er det også os der skal gøre en forskel. En måde man kan gøre sit tøjforbrug mere miljøvenligt er at bytte tøj med sine venner og veninder. På denne måde får man følelsen af at ens garderobe er blevet udvidet uden at man køber nyt tøj.

BBC understøtter Siegles teori om at jo flere gange man bruger tøjet, jo bedre er det. De skriver følgende: “The number of times you wear an item of clothing can make a big difference too in its overall carbon footprint.” – BBC. Forskere fra Chalmers Institute of Technology i Göteborg, Sverige, viste, at en gennemsnitlig bomuldst-shirt muligvis frigiver lidt over 2 kg kuldioxidækvivalent i atmosfæren, mens en polyesterkjole frigiver svarende til næsten 17 kg kuldioxid. Ifølge Ellen MacArthur Foundation faldt det gennemsnitlige antal gange, et stykke tøj blev brugt med 36% mellem 2000 og 2015. I samme periode fordobledes tøjproduktionen. Disse gevinster skete på bekostning af beklædningsgenstandens kvalitet og levetid.

Bortskaffelse af tøj i slutningen af brugstid

Hvordan du bortskaffer dit tøj i slutningen af deres brugstid er også meget vigtig. At smide dem væk, så de ender på lossepladsen eller bliver forbrændt, fører blot til flere emissioner. Den bedste tilgang er måske at videregive tøjet til venner eller donere dem til velgørenhedsbutikker. Dog bør du være forsigtig med ikke at bruge dette som en måde at rydde plads på blot at købe nyt tøj, da det i så fald vil være bedre for miljøet at beholde tøjet selv. HVIS man gerne vil købe nyt tøj kan man også undersøge hvilke butikker der gør mest ift. bæredygtighed – og man kan hermed støtte deres arbejde i stedet for at støtte fast-fashion-kæder som H&M og Zara. Derudover kan man også nemt finde lækkert genbrugstøj, som er af super god kvalitet. Bl.a. kan du her på siden købe lækkert secondhand tøj som er nøje udvalgt på baggrund af kvalitet og stil.

Tænk bæredygtighed ind i din hverdag

Tag et valg ligesom disse to fyre og lev bæredygtigt! Hvis man ser positivt på tingene bliver det også meget sjovere. Gør det eventuelt til en oplevelse at afprøve nye ting for eksempel kan du gå på genbrugsjagt med dine venner i stedet for at gå i fastfashion tøjbutikker ELLER tag ud at skralde og spar penge og CO2.

Bæredygtige gaver

En anden ting du kan gøre for at gøre dit liv mere bæredygtigt er at købe bæredygtige gaver og selv at have en bæredygtig ønskeliste. På denne måde kan man hjælpe andre med at tænke i bæredygtige baner og selv få øjnene op for nye ting man kan ønske sig. Endvidere er det også bæredygtigt kun at ønske sig ting som man virkelig har brug for! Vi kender alle det hvor man en måned før jul eller ens fødselsdag pludselig skal komme op med en hel ønskeliste som kan sendes ud til venner og bekendte. Et trick til dette er at lave en note, enten på telefonen eller et andet sted, hvor man løbende hen over året kan skrive de ting ned man virkelig ønsker dig på det pågældende tidspunkt. Herefter kan man opdatere den lige op til jul eller fødselsdag ved at slette de ting  man ikke længere synes er relevant.

Man skal heller ALDRIG tænke at det er en skam at ønske sig penge, hvis man ikke har nok ønsker på sin ønskeseddel. Man kan evt. skrive hvad pengene skal bruges til eller skrive at man af hensyn til miljøet ikke vil ønske sig ting som man ikke har brug for.

Opsummering

Det er altså super vigtigt at vi som forbrugere SELV gør en indsats for at mindste vores miljømæssige fodaftryk. Dette kan gøres på mange forskellige måder, både indenfor fashion og indenfor det mad vi spiser. Ift. fashion kan vi stille os selv det spørgsmål, som Lucy Siegle opfordrer os til, nemlig om vi ville gå med det stykke tøj vi er ved at købe minst 30 gange. Hvis vi alle tænker over hvad vi gør kan det gøre en stor forskel for klimaet.

 

klik her for at komme til forsiden